Det er nemt og sikkert at lave surkål selv, når man "låner" de gode mælkesyrebakterier fra yoghurt, tykmælk, A-38 eller ymer.

Surkål

Her serveret med lammefrikadeller og løgsalat.

Surkål 

½ l syrnet mælkeprodukt

1 kg hvidkål (eller anden kål)

1 spsk salt

2 spsk kommen (eller korianderfrø, fennikelfrø)

1 tsk let knuste enebær (eller sennepsfrø, peberrod, hvidløg)

 

Hæld surmælken i et kaffefilter eller klæde og lad det dryppe af 3-4 timer (eller natten over i køleskabet). Der skal være 2½ dl valle. 

Den drænede surmælk kan røres med lidt salt og krydderurter og bruges som friskost.

Fjern grimme yderblade på kålen, del den i kvarter, skær stokken ud og riv den på råkostjern.

Snit fint eller riv groft resten af kålen. Brug gerne en maskine.

Bland kål, salt og krydderier i en skål/ krukke af stål, glas, stengods eller porcelæn. Pres det hårdt sammen og hæld vallen over. 

Læg en skoldet tallerken ned i skålen/krukken, så den næsten dækker. Læg en tung vægt oven på tallerkenen. Også den skal skoldes, da vandet vil stige, når saltet trækker væsken ud af kålen. eller læg en sten i en plastikpose og brug den som vægt.

Nu stilles krukken i stuetemepratur 2-3 dogn, det får hurtigt gang i mælkesyrebakterierne. Derefter køligt (15-18 gr) i 2 uger og derefter lægges den over i sylteglas med låg og stilles koldt (1-8 gr) (køleskab) i minimum 4 uger før den er klar. Den holder sig på køl i 6 måneder.

Snus til den undervejs. Den skal dufte frisk og syrlig. Brug skoldet gaffel til at smage for at undgå forurening med uønskede bakterier.

Jeg fylder den godt sammenpresset i sildeglas (ca ½L) inden den stilles i køleskab. Det passer med at mængden bliver brugt hurtigt, når glasset først er åbnet.

Silvert