IMG_20130605_130631 

Pak choi i wok, 2-3 personer

2 pak choi

80 g fuldkorns-ægnudler

250 g skært svine- eller kyllingekød (fx koteletter eller bryst)+ 1 spsk olie

1 spsk fint hk ingefær

1spsk æbleeddike

1 spsk sojasovs

1 spsk hoisinsovs

Skær kødet i tynde skiver og marinér det i en pose i ingefær, eddike, soja og hoisin.

Skær bunden af kålen, så de nederste bladene falder af. Bliv ved med at skære lidt af bunden til alle bladene er fri.

Læg dem i en balje med vand og gør dem grundigt rene. Små visne dele klippes af med en saks. Læg dem efterhånden op på et viskestykke i ét lag og lad dem tørre lidt.

læg dem med "ryggen" opad på et skærebræt og skær den hvide stilk af med et V-snit. Del det grønne blad på langs og stabel dem efterhånden.

Skær stilkene i 1½ cm brede skrå stykker i en bunke for sig og bladene i 1 cm brede strimler i en bunke for sig.

Hæld kogende vand på nudlerne og sæt dem til side.

Varm olien godt op og hæld posens indhold ud i wokken. Lynsteg under omrøring. 

Tilsæt stilk-stykkerne og steg i 5 min. Rør imens.

Tilsæt bladene og de drænede nudler og steg yderligere 5 min. under omrøring.

Silvert