IMG_20130802_194142

Majroesalat

600 g majroer

4-5 forårsløg

150 g rygeost

1 dl surmælksprodukt

½ dl mayonnaise

7 finthakkede enebær

salt (pas på, der er salt i osten)

 

Skrub majroerne med børste og skær bladhæftet og rodspidsen af.

Skær roerne i både, ca. 1 cm tykke.

Blanchér bådene i rigeligt kogende vand 2 min og afkøl straks i koldt vand. Dræn roerne.

Snit forårsløgene i tynde ringe.

Rør resten sammen til en tyk dressing og rør forårsløg i. (gem lidt til pynt)

Vend roerne i.

Uhm! Vi spiste salaten til meget krydret grillet kød, det var super.

Silvert