kartoffelmzariner

Kartoffelmazariner, ca 20 stk

Mørdej:

250 g mel (50 g må gerne være fuldkorns)

50 g sukker

125 g koldt smør

3/4 dl iskoldt vand

Mel og sukker hakkes sammen med smør. Det går meget nemt på foodprocessor. Samles hurtigt med vand på bordet. Eller man tilsætter vandet mens maskinen kører og venter til dejen har samlet sig til en klump. Lægges på køl min. 1 time. Rulles ud, skæres ud og lægges i 20 små linseforme eller 2 tærteforme.

Kartoffelmazarin:

75 g smeltet smør

100 g malede mandler

3 fint revne bittermandler ell. ½ tsk mandelessens ell. 3 dr bittermandelolie

1½ dl sukker

150 g kogte kartofler presset gennem en sigte

2 æg

Rør smør ned i mandler og sukker. Rør kartoflerne i. Rør æggene i ét ad gangen. Fyld mazarin dejen i en frysepose og slå knude. Klip en spids af.

Læg 1 tsk marmelade (her: hindbær) i hver lille linsebund eller et tyndt lag i hele tærten.

Sprøjt forsigtigt lidt mazarindej i hver lille form eller en stor spiral i tærteformene.

Bages i oven ca 35 min ved 175 gr.

Pyntes med frisk frugt eller glasur.

Silvert