Aspargestærte

Asparges- og/eller spinattærte, 2 pers.

Bund: 75 g hvedemel, 75 g fuldkornsmel (grahams, spelt eller rug), 50 g smør, ½ tsk salt, ½ dl isvand

Kør mel og salt med smør i foodprocessor til smøret er "væk". 

Tilsæt isvand mens maskinen kører og lad den køre til dejen har samlet sig til en kugle.

Rul dejen ud og læg den i en 20 cm tærteform. Læg tilklippet bagepapir eller staniol på dejen, fyld bønner eller ærter oven på og bag bunden således blindt 10 min ved 200 gr. Fjern papir og ærter når bunden er bagt. (ærterne kan bruges igen)

Fyld:

1 bdt asparges, 100 g spinat (Hvis du bruger mindre af det ene så øg det andet)

1 bdt skårne krydderurter (fx.ramsløg, kørvel, estragon)

4 spsk tør revet ost

2 æg

1 dl syrnet mælk eller fløde

salt og peber (husk at osten er salt)

Aspargeserne renses og den nederste ende skrælles, hvis det er nødvendigt.

Fra enden skæres stykker á 2 cm indtil 8 cm fra topppen.

Spinaten renses.

I kogende vand kommes de små stykker i 2 min så tilsættes toppene og spinaten i 1 min.

Hæld grønsagerne i et dørslag og lad dem dryppe godt af.

Rør ost, æg, mælk, salt og peber sammen.

Drys krydderurter på bunden, derefter lægges aspargesstykker og spinat jævnt og æggemassen hældes over. Aspargestoppene lægges pænt i mønster og mases lidt ned, så de har været dækkede af æggemassen inden tærten sættes i ovnen og bager 1 time ved 200 gr.

Silvert