Pluk majs i weekenden hos Stensbølgård

29. september 2014

I weekenden den 4. og 5. oktober kl. 10.30-15.00 slår Stensbølgård dørene op til selvpluk af majs og et kig til høns, kalve og køer af rød dansk malkerace.

Det er en alle tiders chance for at sætte tænder i de lækre majskolber, da sæsonen er ved at være slut.

Gården huser 225 høner i et mobilt hønsehus, som flyttes rundt, så der altid er frisk er græs, 120 køer - som også er på græs - og de små kalve, ikke at forglemme. Alle dyr er naturligvis økologiske.

Der er åbent i stalddørssalget hvor du kan købe grøntsager og selvfølgelig æg - og denne weekend kan du desuden købe kød fra egne dyr - grillpølser, hakket oksekød og diverse udskæringer.

Læs mere; www.stensbolgaard.dk