Fødevareministeren holder øje med Lejre!

11. oktober 2012

Fødevareminister Mette Gjerskov besøgte d.10.okt. domus Felix i Lejre til en god og frugtbar debat om Lejre som økologisk kommune - og drømmescenariet om 10 år.

Mange LØFF'ere deltog i debatten og en håndfuld af os havde endda fornøjelsen af et formøde med ministeren. Her udtrykte Mette Gjerskov stor beundring og begejstring over vores initiativer - det er ikke lige til at oprette et fødevarefællesskab uden for de store byen - det tog hun hatten af for! Derudover opfordrede hun os til registrere og dele al den viden og erfaring vi opsamler undervejs, så andre kan få glæde af den.

En rigtig god debat - hvor også vores borgmester Mette Touborg mfl. deltog. Debatten blev rundet af med en skål vidunderlig hyldebærsuppe med friskbagte tvebakker - frembragt af lokale kræfter og råvarer! Sådan!

/Karen